Holy Grails. De par, som enhver ægte sneakerhead drømmer om – men kun de færreste nogensinde får i hænderne. Hos Sneakerground har vi specialiseret os i de mest sjældne og eksklusive sneakers i verden: fra Travis Scotts eftertragtede Cactus Jack-releases til Virgil Ablohs banebrydende Off-White-samarbejder. Hvert eneste par er 100 % verificeret ægte af vores eksperter – så du trygt kan købe selv det mest ekstraordinære.
Begrebet “grail” stammer fra betegnelsen “Holy Grail” – den hellige gral – og bruges i sneaker-kulturen om de par, der er så sjældne og betydningsfulde, at de står øverst på enhver samlers ønskeliste. En grail er ikke bare en dyr sko. Det er en silhuet med en historie, en kulturel betydning og en eksklusivitet, der gør den fuldstændig umulig at opdrive i almindelige butikker.
Det, der adskiller en grail fra en almindelig udgivelse, er kombinationen af sjældenhed, efterspørgsel og prestige. Mange af de mest eftertragtede par stammer fra limited edition-drops eller samarbejder mellem sportsgiganter og kulturikoner – releases, der blev udsolgt på sekunder og siden har opnået kultstatus. Resultatet er et resale-marked, hvor de rette par ikke blot er samlerobjekter, men i stigende grad også betragtes som reelle investeringsobjekter. Hos Sneakerground samler vi netop disse par – de absolutte top-fund inden for sneaker-kulturen.
Grails er de mest eftertragtede sko i verden – og dermed også de mest kopierede. Netop derfor er ufejlbarlig autenticitet altafgørende, når du investerer i et par i denne prisklasse. Hos Sneakerground går vi aldrig på kompromis.
Hvert eneste par, der lander hos os, gennemgår en ekstremt dybdegående, manuel verificeringsproces udført af vores eksperter. Vi tjekker syninger, materialer, lugt, tilbehør og den originale emballage ned til mindste detalje, før skoen godkendes som 100 % ægte. Vi kender de små markører, der adskiller et autentisk par fra en kopi – fra præcisionen i en Off-White-stitching (syning) til detaljerne på en Travis Scott-label. Derudover er vi e-mærket, så du har en ekstra tryghedsfaktor i ryggen. Du kan læse mere om vores verificeringsproces her.
Med 100 % ægthedsgaranti og 60 dages returret kan du investere i dine grails helt uden risiko.
Når du ejer et par grails, handler det ikke kun om at bære dem – det handler om at bevare deres værdi. Uanset om dine sko skal på gaden eller stå som samlerobjekt i en sneakerboks, er korrekt opbevaring og pleje afgørende for at beskytte din investering.
Opbevar dine grails væk fra direkte sollys og fugt for at undgå gulning og nedbrydning af materialer. Brug altid professionelle cleaning-kits og bløde børster, der er skånsomme mod sarte materialer som ruskind, mesh og lak. Til de par, der skal forblive i deadstock-stand, anbefaler vi opbevaring i specialdesignede sneakerbokse for at holde dem fabriksnye. Se vores fulde udvalg af rense- og opbevaringstilbehør i vores accessories-kategori.
De mest ikoniske grails er ofte født ud af samarbejder mellem sportsgiganter og kulturens største navne. Designere og ikoner som Travis Scott, Virgil Abloh og streetwear-pionerer som Patta har gennem deres samarbejder med Nike og Jordan revolutioneret modeverdenen – og forvandlet sneakers fra subkultur til legitime investeringsobjekter. Her er de eksklusive samarbejder, du finder hos Sneakerground:
Under sit Cactus Jack-imperium har rapperen skabt nogle af de mest eftertragtede releases nogensinde – kendetegnet ved det ikoniske omvendte Swoosh, jordfarvede paletter og skjulte lommer. Blandt de mest værdifulde par på resale-markedet.
Ikonisk for sit dekonstruerede design med blottet skum, eksponerede syninger, den karakteristiske orange zip-tie og Virgil Ablohs signatur-tekster i citationstegn. Hvert par er et sandt stykke designhistorie.
Repræsentere toppunktet af luksus. Med ikoniske monogram-canvas modeller som LV Trainer og det legendariske Louis Vuitton x Nike Air Force 1-samarbejde, får du kompromisløst håndværk og ekstrem sjældenhed.
Designet af Kim Jones og udført i Italien med Dior “Oblique”-monogram og premium materialer. Særligt Air Jordan 1 “Dior”-samarbejdet står som indbegrebet af, hvad der sker, når haute couture møder sneaker-kultur.
Kendt for sine dybt personlige Jordan-samarbejder i luksuriøse materialer som satin og premium ruskind. Med bløde, raffinerede toner er hvert AMM-par lige så meget et unikt kunstværk som en eftertragtet grail.
Et sandt ikon inden for europæisk streetwear. Deres partnerskab med Nike – ikke mindst gennem den bølgeformede Air Max 1 “Waves”-serie – forener dyb kulturel forankring med distinkt, hollandsk designhåndværk.
Under Chris Gibbs’ ledelse leverer Union et dekonstrueret, vintage-inspireret udtryk med lagdelte materialer og dæmpede farvepaletter. Grails for dem, der sætter pris på detaljer, fortælling og et råt look.
Bragte italiensk luksus ind i sneaker-kulturen med det ikoniske GG-monogram på klassiske silhuetter som adidas Gazelle, kombineret med egne eftertragtede high-end modeller som Rhyton og Screener.
Hvert eneste par gennemgår en ekstremt dybdegående, manuel verificeringsproces udført af vores eksperter. Vi kontrollerer syninger, materialer, lugt, tilbehør og den originale emballage, før skoen godkendes som 100 % ægte. Da grails er blandt verdens mest kopierede sko, er denne proces helt afgørende. Vi er desuden e-mærket. Du kan læse mere om vores verificeringsproces her.
Grails er ekstremt sjældne sneakers, der for længst er udsolgt hos autoriserede forhandlere. Prisen afspejler skoens sjældenhed, kulturelle betydning og efterspørgsel på resale-markedet – ikke dens oprindelige retail-pris. Mange grails stiger i værdi over tid og betragtes i dag som reelle investeringsobjekter. Til gengæld får du adgang til par, der er fuldstændigt umulige at opdrive andre steder.
“Deadstock” (ofte forkortet DS) betyder, at en sneaker er fuldstændig ubrugt og i original, fabriksny stand – typisk med den originale emballage og alt tilbehør intakt. Deadstock-standen er afgørende for en grails værdi, da samlere prioriterer par, der aldrig har været brugt. Det er den højeste standard inden for sjældne sneakers.
Vour grails leveres som udgangspunkt i deres originale emballage med det medfølgende tilbehør, herunder eventuelle ekstra snørebånd, hangtags og særlige detaljer, der hørte til ved release. Da tilbehør og emballage er en vigtig del af et samlerobjekts værdi og autenticitet, fremgår det altid tydeligt på den enkelte produktside, hvad der medfølger det specifikke par.
Du fortryder en aftale hos Sneakerground.
Udfyld felterne for at gøre brug af din 14-dages fortrydelsesret. Du modtager straks en kvittering pr. e-mail.
Ordrenummer er valgfrit, men hjælper os med at finde dit køb hurtigere.
Udfyld venligst alle påkrævede felter.
Tjek dine oplysninger og bekræft. Først når du bekræfter, sendes din fortrydelse.
Sæt flueben for at bekræfte din fortrydelse.
Kvitteringsnummer:
Du modtager en kopi pr. e-mail.
Du har lige nu muligheden for, at deltage i konkurrencen om et par Nike Dunk Low Grey Fog i en valgfri størrelse!
Ved at deltage i konkurrencen, tilmelder du dig automatisk vores nyhedsbrev, hvor du vil modtage nyheder og tilbud.